AHA frugtsyre

Frugtsyre, også kendt som AHA Fruit Acid, er en revolutionerende behandlingsform til bl.a. anti-age behandling og permanent forskønnelse af huden.

Flere og flere søger et mere frisk, ungt og vitalt udseende, ligesom mange gerne vil f.eks. små rynker, ar og akne til livs.

AHA (Alpha Hydroxy Acids) er molekyler, der findes naturligt i flere forskellige frugter - og kaldes derfor frugtsyre. Frugtsyrerne stabiliserer huden indefra og forebygger ældning, mens den udefra afhjælper hudskader som f.eks. pigmentforandringer, leverpletter og solskader.

Arvæv, små ar efter akne og grove porer bliver reduceret synligt, og hud med akne og betændelsestilstande bliver bragt i balance og normaliseret. Blodcirkulationen øges, og træt og trist hud bliver forbedret og får tilført ny friskhed.

Som oftest kræves der 4 behandlinger, inden det ønskede resultat er opnået. Herefter suppleres med hjemmebehandlinger som op-følgning på processen og for at opnå optimalt resultat.

Behandlingerne giver gode resultater og er lige aktuelle for mænd og kvinder. AHA frugtsyre fra Medex er en unik kombination af organiske syrer baseret på f.eks. L-Lacitic (frugt og mælk) og Citric Acid (ci-trusfrugt og plante) samt Tartaric Acid (druer) i en veldefineret sammensætning af aktive ingredienser.

Produkterne har en dokumenteret effekt og er udviklet på egen unikke formel og af egne forskere i egne laboratorier.

I behandling med AHA frugtsyre

• Moden hud med tykt hornlag får et glattere og mere jævnt udseende.
• Pigmentpletter, solskjolder og leverpletter forsvinder helt eller delvis.
• Hud med acne og betændelsestilstande bliver bragt i balance og normaliseret.
• Kan anvendes som særlig aktivt supple-ment til Purus Acne  Behandlingsmetode
for et hurtigere resultat.

• Seborrhoe/eksem formindskes.
• Overfladiske rynker glattes ud og kraftigere rynker reduceres betragteligt.
• Der genereres masser af fugt til huden, så fugtbalancen optimeres og stabiliseres.

 

Hvem må behandle med AHA frugtsyre?

AHA 10 % Neutraliseret (pH-værdi 3,8)
Anvendes for AHA specialbehandling hos autoriserede hudterapeuter og kosmetologer, som er specialuddannede i brugen af Medex 10 % AHA frugtsyre samt før- og efterbehandling.

AHA 30-70 % Uneutraliseret (pH-værdi under 3)
Kun speciallæger og dermatologer har lov at anvende frugtsyre, der er stærkere end 10 % (pH værdi 3,8). Hos speciallæger og dermatologer er det muligt at blive behandlet med frugtsyre helt op til 70 %.

 

Sundhedsstyrelsen: LOV nr 451 af 22/05/2006. 3.14. Peeling af huden med produkter med en pH-værdi under 3 (uddrag):

Peeling af huden i kosmetisk øjemed med kosmetiske produkter med en lav pH-værdi (under 3) må alene udføres af læger med ret til selvstændigt virke og med dokumenterede relevante kvalifikationer. Dette indbefatter forundersøgelse af patienten i forbindelse med behandlingen og valg af behandling (stille indikation).

*)Peeling af huden i kosmetisk øjemed med syrer, der har en pH-værdi på over 3, vil kunne foretages af personer uden sundhedsfaglig autorisation, herunder kosmetologer og kosmetikere.

Ting du bør være opmærksom på ved AHA frugtsyre behandling:

  • Ved graviditet frarådes al AHA frugtsyre-behandling.
  • Indtager du medicin, oplys da din behandler om hvilken.
  • Undgå sol og solarium under behandlingerne. Senere anbefales en god solbeskyttende creme (Medex special care F 30)
  • Ved AHA behandling kan der opstå lettere Erythema (rødme) som efter solskoldning samt en lettere afskalning. Dette kan dog ofte afhjælpes ved at følge behandlerens anbefalinger om hjemmepleje. Decideret bivirkning ses sjældent, men en let prikken i starten af behandlingen er helt normalt.
  • Ved efterbehandling af Chloasma (pigmentpletter, skjolder) med Medex Albapearl hæmmes produktion af Tyrosinase, et enzym der producerer pigment og melanin til huden.
  • Ved efterbehandling med Medex serum eller aktive geleer skaber og bibeholder du et bedre og længerevarende resultat.
  • Kombiner evt. dine AHA behandlinger med indtagelse af vitamin C min. 500 mg for et større resultat.

Bemærk:
Ved alle AHA frugtsyre behandlinger fastlægger din Medex-behandler et individuelt hudplejeprogram, som du bør følge for at pleje din hud bedst muligt og for at opnå optimalt resultat.

AHA frygtsyre behandlinger foretages ikke i sommerhalvåret, da man i behandlingsperioden skal undgå alt sollys.