Specifikke aktive cremer


Til specielle hudtilstande og problemer findes en række unikke og ekstra aktive specialcremer og geleer, som arbejder specifikt på at bedre det aktuelle problem. Det kan være til behandling af karsprængninger, rynker, ar, poser under øjnene samt til produkter til før- og efterbehandling ved kosmetisk kirurgiske indgreb. Specialprodukterne anvendes enten alene eller under dag- og natcreme efter anvisning fra din Medex kosmetolog.

Vital Renew(bindevævscreme)
Vital Renew fungerer som massage- og/eller underlagscreme og er et uundværligt produkt til behandling af degenereret bindevæv. Cremen har en vitaliserende og opstrammende effekt på underhud og bindevæv. Indholdet af Sct. johns urt, geranium, hestekastanje samt naturlig vitamin E stimulerer blodcirkulationen og styrker blodkarrene. Vital Renew har i kraft af disse egenskaber også en forbedrende virkning på ar og arvæv. Cremen har endvidere en antibakteriel virkning. Anvendes både under dag- og natcreme. Kan om natten evt. anvendes alene uden natcreme. For optimal virkning anbefales det at anvende Vital Renew 2 gange dagligt. Vital Renew masseres ind i huden og kan anvendes overalt på ansigt og krop. Vital Renew er også udviklet til efterbehandling ved kosmetisk kirurgiske indgreb som f.eks. liposuction (fedtsugning) samt som opstrammende pleje i forbindelse med graviditet.

Vital Recover K
En regenererende og helende specialcreme. Vital Recover K er en unik og effektiv creme baseret på vitamin A og E. Cremen virker sammentrækkende på blodkar og er specialudviklet som en efterbehandlingscreme til behandling af ar ved skønhedskirurgiske indgreb. Anvendes også til efterbehandling ved IPL- og laserbehandling, indsprøjtning med vævsfyldere og mesoterapi. Helbredelsesprocessen styrkes og fremskyndes, så sårene heler bedre og risikoen for grimme ar og arvæv reduceres væsentligt. Cremen er ligeledes det mest effektive valg til hjemmebehandling af karsprængninger og mørke rande under øjnene. Anvendelse: Til heling af ar anvendes cremen flere gange dagligt, således at sår/ar områderne hele tiden er holdt fugtige af cremen. Anvendes rundt om såret/arret når bandagerne er fjernet. Under Vital Recover K kan anvendes den beroligende og betændelseshæmmende Purus Mask. Til behandling af karsprængninger i ansigtet og mørke rande under øjnene anvendes cremen for natten.
Opbevaring: Vitamin K er lyssensitiv, og cremen skal derfor opbevares et mørkt og køligt sted.

ReductiO
Hårvækstreducerende creme for ansigt og krop. ReductiO er en hårvækstreducerende creme, som du med stor fordel kan anvende i forbindelse med din hårfjerningsbehandling. Cremen forsinker og formindsker uønsket hårvækst og vil dermed optimere din behandling. Produktet er baseret på bl.a. palmatine og et soyaenzym som det aktive stof i præparatet. Soya-enzymet virker lokalt og naturligt, idet det forcerer en »hårvæksthvilepause«,  som det også forekommer i den naturlige hårvækst. ReductiO har en næringsgivende og plejende virkning, ligesom den virker kølende for huden efter behandling med IPL eller laser. Reductio Cream anvendes to gange dagligt.

Albapearl  (skin whitening)
Et revolutionerende og helt igennem mildt, trygt og sikkert blegeprodukt. Ved anvendelse af Albapearl hæmmes produktionen af tyrosinase, der er det enzym, som er involveret i dannelsen af hudens pigment, melanin. Albapearl både bleger allerede tilstedeværende hyperpigmentering (mørke skjolder) samt forhindrer yderligere forværring. Albapearl er mild, hudvenlig og ganske ufarlig. Albapearl gør huden blødere og lysere og virker fugtgivende. Et markant synligt resultat vil vise sig efter ca. 6 ugers brug. Anvendes 2 gange dagligt på afrenset hud. Bør kun anvendes lokalt på selve problemområdet. I forbindelse med anvendelse af Albapearl bør huden altid beskyttes mod sol og UV-stråling med enten Medex Special Care F30 normal/tør eller Special Care F30 fedtet/acne.